Sådan finder du den rigtige størrelse på indvendig dør
Størrelsen på hullet i din mur, afgør hvilket modulstørrelse (M) du skal vælge til din indvendige dør. Modul-betegnelsen er et fagudtryk, som gør det nemmere at matche dørstørrelser med karmstørrelser. Vælger du f.eks. en M7 dør skal du tilsvarende vælge en M7 karm.
målskemaStart med at måle bredden af dørhullet (B) og højden af dørhullet (H)
Åbn målskemaet for indvendige døre
Find det karmmål, som er tættest på dit dørhul.
Husk, at der skal være god plads til karmen. Normalt skal der ca. være 1,25 cm luft fra det yderste af karmen og ind til dørhullet på hver side, samt 1 cm luft i højden. Dvs. du skal trække ca. 2,5 cm fra bredden og 1 cm fra højden af dørhullet.
Når du har fundet det passende karmmål i målskemaet, kan du i samme række også se det omregnet til modulmål.
Ved bestilling af dørkarm skal du desuden angive en karmtykkelse (75 mm, 100 mm, 110 mm eller 128 mm), som modsvarer din vægtykkelse.
Ny indvendig dør i gammel karm.
Ofte kan det være en fordel at udskifte en indvendig dør, uden at skulle til at udskifte dørkarmen.
Dette kan lade sig gøre, hvis følgende er opfyldt:
1. Centerafstanden mellem de 2 hængsler er 1540 mm
2. Modulstørrelsen er den samme og døren er 40 mm
3. Karmen har snap-in hængsler